TATTOO TOMBOLA – REBELTOWN – AARHUS FESTUGE 2011

I forbindelse med Aarhus Festuge er ArtRebels blevet bedt om at skabe et fedt alternativ til, hvad der ellers sker i byen. De har involveret I DO ART og resultatet bliver REBELTOWN på Bispetorv d. 26. aug til d 4. sept 2011.

I REBELTOWN vil der bl.a. være en Tattoo-tombola. Konceptet går ganske enkelt ud på, at man, for et x antal kr., trækker et lod fra tombolaen. Hvert lod har tilknyttet en tatovering, som man kan få foreviget på kroppen.

Gutterne fra Sinners Ink rykker ind i en container og sidder klar med talentet. De mangler blot motivet og huden.

Hvis du går med en drøm om at tegne noget, som en anden får tatoveret, eller hvis du har et bud på en sjov/kikset/fed tatovering, så send den til mig (ruth@ruthcronefoster.dk) senest d. 1. august. Mark fra Sinners Ink og jeg gennemgår de bud der kommer, og vi offentliggører de 3 bedste, der så får sine bud smidt i tombolaen.

Sådan deltager du i konkurrencen:
♦ Tegn noget fedt.
♦ Send det til mig inden 1. august på ruth@ruthcronefoster.dk.
♦ Vent i spænding uden at tisse i bukserne.